Start med formålet, ikke med formatet
De fleste planer går galt, fordi de begynder med et format. Man beslutter sig for en podcast eller en videoserie, og først bagefter spørger man, hvad den skal bruges til. Jeg foreslår den modsatte rækkefølge. Skriv ét eller to sætninger om, hvad indholdet skal opnå, og hvad modtageren skal vide eller kunne efter at have set eller hørt det.
Et godt formål er så konkret, at du kan sige nej til en idé på grund af det. Hvis formålet er at forklare lokale beboere, hvordan en ny affaldsordning fungerer, falder et langt portrætinterview om kommunens historie uden for planen, selv om det kunne være fint i sig selv.
Når du underviser i redaktionelt arbejde, ser man ofte, at formålet bliver skrevet som en ønskeliste. Det er bedre at holde det småt. Et enkelt formål, du kan huske uden at kigge i dokumentet, er mere værd end fem, der alle er lidt uklare.
- Skriv formålet i højst to sætninger
- Formuler det som noget modtageren får ud af det
- Test det: kan du bruge det til at fravælge en idé?
Beskriv målgruppen, så du kan se den for dig
Målgruppen er ikke alle voksne i Danmark. Prøv i stedet at beskrive en bestemt person: hvad laver hun til daglig, hvor har hun tid til at se eller lytte, og hvad ved hun i forvejen om emnet? Det lyder simpelt, men det ændrer sproget, længden og tempoet i alt, du producerer.
Hvis du ikke kender målgruppen godt nok, så tal med tre eller fire mennesker, der ligner den. Du behøver ikke en undersøgelse. Et kvarters samtale om, hvordan de selv finder og bruger indhold om emnet, giver ofte mere end timers gætteri ved skrivebordet.
Skriv beskrivelsen ned og hæng den et sted, hvor hele holdet kan se den. Når nogen senere undrer sig over, om et afsnit er for langt eller for fagligt, har I et fælles punkt at pege på i stedet for en smagsdiskussion.
Vælg formater ud fra tid og udstyr
Når formål og målgruppe er på plads, kan du vælge format. Her er den vigtigste spørgsmål ikke, hvad der ser bedst ud, men hvad I realistisk kan producere med den tid, de folk og det udstyr, I har. Et kort, godt lavet interview slår en ambitiøs serie, der løber tør efter to afsnit.
Se på, hvad hvert format kræver af forberedelse, optagelse og efterbehandling. Et skriftligt referat kan være færdigt på en eftermiddag. En video med flere kameraer kræver aftaler om sted, lys og lyd og flere timers klip. Skriv gerne et groft tidsoverslag ved siden af hvert format.
Det er helt i orden at kombinere. Et interview kan både blive til et lydafsnit og tre korte citater til tekst. Men planlæg kombinationen fra starten, så du husker at optage det, du får brug for, mens gæsten alligevel sidder foran dig.
- Sammenlign formaterne på tid, folk og udstyr
- Begynd med det mindste format, I kan stå inde for
- Planlæg genbrug, før du optager
Lav en tidsplan med luft i
En tidsplan bør bygges baglæns fra udgivelsesdagen. Sæt datoen først, og læg derefter de trin ind, der skal ligge før: endelig gennemgang, redigering, optagelse, aftaler og research. Giv hvert trin et realistisk antal dage, og læg bagefter en buffer oven i.
Bufferen er ikke dovenskab. Gæster aflyser, filer går i stykker, og en fakta-kontrol viser sig at kræve et opkald mere. Hvis alt i planen forudsætter, at intet går galt, har du ikke en plan, men et håb. Jeg plejer at regne med mindst en femtedel ekstra tid til de trin, der afhænger af andre mennesker.
Skriv også ned, hvem der har ansvar for hvert trin. En tidsplan uden navne bliver let til en liste, som alle læser, og ingen følger. Navnet ved siden af en dato er det, der får overleveringen til at ske til tiden.
Saml det hele i ét dokument
Planen behøver ikke være et avanceret værktøj. Et enkelt dokument med fire dele er nok: formål, målgruppe, formater og tidsplan. Hold det på en til to sider, så det rent faktisk bliver læst. Hvis det vokser sig langt, er det som regel et tegn på, at formålet er for bredt.
Del dokumentet med alle, der er involveret, før I går i gang. Det er her, misforståelser kommer frem billigt. En kollega, der ser tidsplanen, kan straks sige, at hun er på ferie i den uge, hvor optagelsen ligger.
Gem også en kort note om, hvad I valgte fra. Når nye idéer dukker op midt i forløbet, er det en stor hjælp at kunne se, at netop den idé blev overvejet og lagt til side af en bestemt grund.
- Fire dele: formål, målgruppe, formater, tidsplan
- Højst to sider
- Notér, hvad der er valgt fra, og hvorfor
Gennemgå planen, før du bruger den
Inden du sætter nogen i gang, så læs planen igennem som en, der ikke har været med til at skrive den. Kan du forstå, hvad der skal laves, hvornår og af hvem? Er der trin, der bygger på noget, som ikke findes endnu? Spørg gerne en kollega om at læse den og stille de dumme spørgsmål.
Vær særligt opmærksom på overgangene mellem trin. Det er her, tid forsvinder: materialet er optaget, men ingen har aftalt, hvem der navngiver filerne, eller hvornår redaktøren får dem. Skriv overleveringerne ind som egne punkter med dato.
Planen skal ikke være perfekt. Den skal være god nok til, at I kan komme i gang og justere undervejs. Tag en kort gennemgang midt i forløbet og ret til, hvis noget viser sig at tage længere tid, end I troede.
En redaktionel plan er kun nyttig, hvis den bliver brugt. Hold den kort, byg den på et klart formål og en konkret målgruppe, vælg formater, I kan nå, og læg luft ind i tidsplanen. Skriv navne ved hvert trin, og få en anden til at læse den igennem. Så har du et dokument, der hjælper, når dagene bliver travle.