Hvor mange kameraer skal du bruge til et interview?

Spørgsmålet, der kommer først

Når nye kursister melder sig til modulet om kamerakoordinering, er det første, de spørger om, næsten altid det samme: hvor mange kameraer skal jeg egentlig bruge? Spørgsmålet lyder simpelt, men svaret afhænger af flere ting, som du bør afklare, før du pakker udstyret. Det er ikke antallet af kameraer, der gør et interview godt. Det er, om du ved, hvad hvert kamera skal bidrage med, og om du kan nå at passe dem alle.

Jeg underviser selv i interviewproduktion, og jeg ser ofte det samme mønster. Nogle tror, at flere kameraer automatisk giver et mere professionelt udtryk. Andre er bange for, at ét kamera bliver kedeligt. Begge dele kan være rigtige, men ingen af dem er et godt udgangspunkt. Start i stedet med at spørge, hvem der skal se interviewet, hvor længe det skal være, og hvor meget tid du har til at klippe det bagefter.

Ét kamera: mere end rigeligt til mange formål

Et enkelt kamera på stativ, placeret let på skrå foran den interviewede, er en solid løsning til de fleste samtaler. Du får ét billedudsnit at forholde dig til, ét sæt filer at navngive og ingen risiko for, at kameraerne viser forskellige farver eller lysstyrke. For en, der netop har lært at planlægge et interview og styre lyden, er det ofte det rigtige sted at begynde.

Ulempen er, at du ikke kan skære mellem vinkler uden at lave et synligt spring. Det kan du løse ved at optage samtalen i to omgange med forskellige billedudsnit eller ved at bruge indklip af detaljer, som hænder eller omgivelser. Det kræver lidt eftertanke, men det er et godt forløb at øve, fordi du lærer at tænke i klippet allerede under optagelsen.

• Ét billedudsnit giver færre fejlkilder
• Du kan koncentrere dig om spørgsmål og lyd
• Indklip kan skjule spring i klippet

To kameraer: når samtalen skal have bevægelse

Med to kameraer kan du have ét i et helbillede og ét tættere på den, der taler. Så kan klipperen skifte mellem dem og give samtalen rytme uden at skulle improvisere. Det er den opsætning, vi oftest øver på kurset, fordi den viser, hvad kamerakoordinering egentlig handler om: aftaler.

Du skal blive enig med den, der betjener det andet kamera, om billedudsnit, om hvornår man justerer, og om hvordan I markerer starten på hver optagelse. Uden de aftaler ender du med to rækker filer, der er svære at sætte sammen. Med dem får du materiale, som redaktøren kan klippe uden at ringe til dig. Brug et fælles klapsignal eller en klar mundtlig markering, så lyd og billede kan synkroniseres.

• Aftal billedudsnit, før optagelsen går i gang
• Markér starten, så filerne kan synkroniseres
• Giv hver fil et navn, der viser kameraet

Tre eller flere: kun hvis du har hænder nok

Tre kameraer kan give et rigt billede, især hvis der er flere samtalepartnere, eller hvis optagelsen foregår på en scene. Men hvert ekstra kamera kræver en person, der holder øje med det, eller en opsætning, der kan klare sig selv. Hvis du står alene, bliver det hurtigt til en øvelse i at overse fejl.

Jeg anbefaler, at du først mærker, hvordan to kameraer føles, før du lægger et tredje til. Spørg dig selv, hvem der tjekker lyd, hvem der kigger på billedet, og hvem der holder samtalen i gang. Hvis svaret er den samme person, er du sandsynligvis for mange kameraer. Det er bedre at få færre vinkler, der virker, end flere, der ikke bliver brugt.

Sådan vælger du til dit næste interview

Skriv tre ting ned, før du beslutter dig: hvor længe interviewet skal vare, hvem der hjælper dig på dagen, og hvor meget tid du har til at klippe. Hvis du er alene og har få timer til efterarbejdet, er ét kamera det klogeste valg. Har du en medhjælper og en samtale på en halv time eller mere, kan to kameraer give mening.

Tegn også opsætningen på et stykke papir. Marker, hvor kameraerne står, hvor lyden optages, og hvor den interviewede sidder. Det tager få minutter og afslører ofte et problem, du ellers først opdager på settet. På kurset bruger vi arbejdsgangsdiagrammer netop til dette, så planen bliver synlig for alle, der skal medvirke.

• Hvor længe varer interviewet?
• Hvem hjælper dig på dagen?
• Hvor meget tid er der til klip bagefter?
• Hvor står kameraer og mikrofon?

Efterårets optagelser og praktiske forhold

Nu, midt på efteråret, bliver dagene kortere, og lyset i mange lokaler skifter hurtigt. Det betyder, at to kameraer kan vise forskellig farve, hvis det ene står ved et vindue og det andet længere inde. Tjek billedet på begge, før du begynder, og lås indstillingerne, så de ikke ændrer sig undervejs.

Medbring også ekstra batterier og hukommelseskort, for kolde rum tager hurtigere strøm. Og sæt tid af til at kopiere filerne samme dag, så du ikke står med et uoverskueligt materiale en uge senere. Små vaner som disse gør mere for resultatet end et ekstra kamera i tasken.